Indhold: 60% bomuld, 28% viskose, 12% hør
Løbelængde: 275 m/100 g
Strikkefasthed: 20 m x 26 p = 10 x 10 cm
Pind: 3-3,5 mm
Endelig har vi fundet en sommerkvalitet, som kan næsten det samme som vores yndlings farveskiftende uld Colorissimo. Troca Tintas fra portugisiske Rosarios er et stribet sommergarn, der består af bomuld, hør og bambus. Viscose er lig med bambus, hvis du undrer dig. Den kan strikkes alene på pind 3-3,5 eller sammen med fx. Bem-Me-Quer der også er selvstribende, og i så tilfælde skal du strikke de to tråde sammen på pind 5,5-6 mm. Vi har strikket modellen Woolstocks Sarah med de to tråde sammen på billedet herunder, og det giver et virkelig smukt farvespil, når de to selvstribende garner blandes. Men pas på, at du ikke strikker dem på for lille en pind, for så føles det lidt hårdt.




