
En sød og enkel cropped top, som også kaldes en bralette. Det tykke bomuldsgarn med glimmer betyder, at den ikke afslører barmens detaljer, og du derfor kan bære toppen uden BH under. Den er vidunderlig og sød i sommervarmen, og det passer ikke, at ældre damer ikke kan gå braletter. De skal bare bære dem med højtaljede bukser eller nederdele - eller ingenting om de vil.
Niveau: Begynder
Garn: Athena fra Mondial (125 m/50 g) eller Basic Cotton fra Mondial (110 m/50 g) eller Gipsy fra Mondial eller Viola fra Permin eller Elastico fra Lana Grossa eller Spotty
Pinde: 3 og 4 mm
Str: XS (S) M (L) XL
Garnforbrug: 2 (3) 3 (4) 4 ngl. Athena (125 m/50 g) eller Basic Cotton (110 m/50 g) Hvis du har tænkt dig at lave en bredere rib forneden, bør du købe et ekstra nøgle garn.
Overvidde: 86 (90) 96 (100) 106 cm (toppens omkreds - ikke din)
Længde: 18 (20) 22 (24) 26 cm
Strikkefasthed: 22 m x 32 p = 10 x 10 cm på pind 4