
Velkommen til verdens garn hovedstad : København
København er den by I verden, der har flest garnforretninger pr. Indbygger, og i København ser du strikkende unge og gamle alle vegne - i parkerne, i busser og toge og på caféerne. Du skal derfor heller aldrig føle dig forlegen over at sidde og strikke i offentlighed. Det er helt normalt.
Vores guide vil lede dig nemmest og hurtigst til de mest populære garnforretninger i København. Og med guiden kan du opnå rabatter og gaver i flere af butikkerne. Den kan måske endda betale sig selv hjem.
Du kan vælge mellem en crawl som fører dig til 11 forretninger. Du vælger selvfølgelig selv, om du vil være flere dage om at gennemføre crawlen, men det kan lade sig gøre på en dag, hvis du ikke bruger mere end 20 min i hver forretning, og hvis du ikke er dårligt gående. Vi har sørget for, at du skal gå mindst muligt, da de fleste forretninger ligger tæt på en metrostation, og alle stationerne ligger på samme Metrolinje - Metroringen M3, som er den råde linje.
Eller du kan vælge en Crawl, som varer minimum 2 dage, hvor første dag er som Crawl 1 og anden dag er alle de ekstra steder, som ikke er medtaget i Crawl 1. Her kommer du også til Valby og Amager - to områder af København som ikke ligger på samme Metrolinje som dem, du besøger på Crawl 1.
Undervejs i vores guide deler vi vores bedste tip til, hvad du ellers kan se, opleve og spise i området. Vi tror på, at vi som strikkere har en fælles forkærlighed for det æstetiske, det kreative og det unikke, og de steder (hidden gems) deler vi med dig. Det er steder, som du ikke engang tænke over at google: fx, en forretning som sælger alt indenfor lynlåse, knapper og bånd eller en skøn fransk inspireret bistro, hvor du kan spise til det halve af alle andre steder i København, hvis du foretrækker at bruge dine penge på garn. Og den ligger lige ved et af dine stop.
Hvad får du med?
-
Et komplet onlinekort og guide til alle 11 butikker – plus info om andre skønne garnbutikker, som endnu ikke er med i crawlen
-
Et trykt kort, goodie bag og Crawl Badge (kan hentes hos Woolstock eller sendes til en lokal adresse, dog kun efter aftale) – giver dig 10% rabat i mere end halvdelen af butikkerne, plus en ekstra goodie bag i én af dem. Samlet værdi: 258 kr + værdien af rabatter og andre lækkerier
-
Grundige instruktioner til hvordan du kommer bedst rundt – spar tid, penge og frustration
-
Lokale insider-tips til skjulte perler i de forskellige områder
-
Og ikke mindst – den dejlige følelse af at støtte Københavns garnbutikker, som alle er små, kvindeejede og -drevne virksomheder
Vi håber du får en dejlig tur!