
Her er sommerens cardigan med korte pufærmer og glimmer. Du kan vælge at strikke et knaphul eller to i højre side og sætte et par knapper i Marie, hvis du gerne vil kunne lukke den. Fordi trådene: Dolce Mohair fra Mondial og glimmergarnet Led fra Adriafil ikke er elastisk, har vi syet en tynd hvid elastiktråd i alle rib-stykkerne for at give cardiganen ekstra facon. Det er nemt. Du fører blot elastiktråden rundt på indersiden af cardiganen gennem hver anden maske på bagsiden til allersidst. Det eneste, som er en lille bitte smule udfordrende ved denne opskrift er hæftning af pufærmerne. Men det står udførligt beskrevet i opskriften. Hvis du ikke ønsker glimmer, kan Marie strikkes med to tråde Dolce Mohair i stedet og husk at du giver farven ekstra liv, hvis du vælger to forskellige farver at strikke sammen. Jo større kontrast, desto mere meleret bliver udtrykket: fx sort og hvid bliver til ragsok-look, mens lys rød sammen med gammelrosa blot bliver lyserød med dybde.
Niveau: Let øvet
Garn: Dolce Mohair fra Mondial 150 m/50 g samt tynd glimmertråd
Str.: S (M) L (XL)
Overvidde: 90 (100) 120 (130) cm
Længde: 48 (50) 55 (60) cm
Ærmelængde: 15 (16) 17 (18) cm
Strikkefasthed: 10 m x 12 p på pind 12 = 10 x 10 cm
Garnforbrug: 5 (6) 7 (8) nøgler Dolce Mohair samt 375 (450) 525 (600) meter glimmertråd
Pind: 8 mm eller 9 mm til ribben samt 12 mm til kroppen - afhængig af strikkefastheden
Hele cardiganen strikkes med to tråde Dolce Mohair samt en glimmertråd